
Vores B-årgang har bestemt ikke skuffet. Dejlige Black Beluga, som ejes af Stall Svart Kaviar i Sverige, blev en flot debutvinder på Jägersro i fredags. Det har ellers været op ad bakke med ham. Op til flere kolikanfald har han været i gennem det sidste års tid, så”det har taget et stykke tid for at få ham helt op i omdrejninger. Det koster på vægten sådan nogle anfald og når man så er en stor krabat på 1.68 i stang, tager det på krafterne. I fredags var han helt klar. Åbnede i 1.11 de første 500m, 1000m efter 1.14 og kom hjem som vinder på 1.16.1am. Super dejligt at se vores svenske venner i vindercirklen. Lad os nu håbe at disse kolikanfald er fortid, så han kan gå mod de dankse årgangsløb i 2017, vi krydser fingre.