Blackhawk syg !

På det værst tænkelige tidspunkt er Blackhawk blevet syg. Derbyprøven forleden endte i galop fra start, fik fat i feltet relativt hurtigt men der var slet ikke samme tryk i ham som set tidligere. Dagen efter havde han feber og går derfor til dyrlæge for at finde årsagen. Trist trist men sådan er det når man har med levende dyr at gøre. Der bliver selvfølgelig ikke noget Consalation for hans del men nu gælder det bare om at få ham rask og så ville det måske være en god ide med en lille pause efter et meget hårdt program for en 3-åring med blot 12 starter på bagen. Inden prøverne fik han sat 2 banerekorder på henholdsvis Mariendorf på 1.12.3 på mellemdistancen og 1.11.7 på kort i Oslo.