Coco Cabana fortsætter og følhopperne bliver drægtige på stribe :)

Glemte helt at skrive om Coco Cabana ( foto ) første start i år, som resulterede i en let sejr og i går startede hun igen og det blev næsten endnu lettere end den første. Morten Juul har fået  skik  på denne Ready Cash hoppe, som forsøgte sig en enkelt gang som 2-års uden held. Som de fleste Ready Cash`er har de et helt specielt temperament og man bliver de nødt til at ” tage det roligt “, så skal resultaterne nok komme. Vores følhoppe  Deni Cheval rek.1.11  1.1 mill. kr. er også lige blevet konstateret drægtig med Muscle Massive ( første forsøg ) og det er rigtig dejligt.  Hun blev forsøgt med Ready Cash sidste år på fryst men ham kunne hun ikke lide eller også var  der mosevand i sprøjterne ( tror desværre det er det sidste som er korrekt ). Deni Cheval har i øvrigt en rigtig dejlig 1-års hingst Easy so Easy e. Broad Bahn, som her om 3 ugers tid går til den svenske Eliteauktion i Stockholm. Mere om denne auktion lidt senere. Såfremt vejret tillader, bliver der taget foto af alle de fem 1–åringer, hvoraf de tre går til Eliteauktionen.

SONY DSC