Det var rigtig godt at se Darlington ( foto ) vinde i går aftes på Fyns Væddeløbsbane. Han fik let spids og Steen Juul kørte stille og roligt rundt med ham og lod ham gå ind på det lige og sejren blev ret sikker. Darlington var allerede topklar som 2-åring. Her gik han i træning på toptider i efteråret men så skete uheldet. Han ramte sig selv på det ene forben efter et træningspas og senen blev beskadiget. Det blev en lang rekonvalescenstid men nu ser alt ud til at være OK igen. Det store mål i år er det tyske derby som køres i begyndelsen af august ( i Tyskland kører man derby som 3-åring ). Umiddelbart skulle man tro ” det når han aldrig” men sådan fungerer det ikke helt. Mange af de tyske derbyvindere har først startet op som 3-åringer men det kræver selvfølgelig er der sker forbedringer fra start til start. Vi krydser fingre for at Darlington vil være med i august måned. Faren er franske Texas Charm og moren Elegante Frøkjær. Hun er høj drægtig med Quite Easy, så det varer ikke længe før der er en hel søster eller bror til Slide so Easy.