Fin Grand Prix auktion i Hamborg

Det var med lidt bange anelser, vi tog til Hamborg med Blackhawk. 14 dage før Grand Prix auktionen skulle afholdes, blev det oplyst at to baner ville blive lukket, da den tyske ejer ikke ville “lege med mere” og det var heller ikke optimistiske toner der lød ved ankomst. Havde besluttet, at Blackhawk ikke ville blive solgt for enhver pris, så havde indstillet mig på at det nok blev tilbagekøb. Men sådan gik det heldigvis ikke. Køberne kunne lide ham. På 1/2 minut var han oppe på 10.000 Euro og to købere sloges resten af vejen op til de 16.000 Euro, som blev salgsprisen. Vi var godt tilfredse, så Elegante Frøkjærs hingstføl i år efter Racer Bourbon som hedder Cool Hard Cash,  bliver ligeledes tysk reg.