Fint resultat på HL Selected Sale i Nykøbing.

Indrømmet, det var med lidt bange anelser vi havde meldt tre plage til HL Selected sale men vi blev heldigvis positivt overrasket. Selve auktion arrangement var i top-klasse og tingene fungerede men måske vigtigst af alt, kunderne var der. Vi solgte tysk reg. Cool Hard Cash  til den tyske træner Michael Larsen. Næsten for oplagt 🙂 Michael viste tydelig interesse for ham under fremvisningen og som tysk reg. ligger den lige til . Svensk reg. Ready Cash hoppe Coco Cabana blev solgt til Stald Rita og Flemming Reinholdt. Hun går i træning hos Morten Juul, så også hende vil få de bedste betingelser for at vise hvad hun indeholder. From Above hingsten Cool Canadian købte vi tilbage. Der skal flere kroner på bordet end sidste bud som kom på ham. Stor flot From Above hingst, uden fejl og anmærkninger, skal nok blive solgt i løbet af sommeren. From Above har gjort det fremragende som avlshingst, specielt indenfor det sidste års tid. Alt i alt en dejlig dag på Sydhavsøerne og man må håbe Jeanette & Jens vil fortsætte i årene fremover med HL Selected sale.