Nyheder, både de negative som positive.

Lad mig tage følhopperne først. Det går fint med at få dem drægtige. Elegante Frøkjær blev drægtig med Quite Easy i første forsøg, så der skulle meget gerne komme en ny Slide so Easy allerede i marts måned til næste år. Deni Cheval blev ligeledes drægtig første forsøg med Muscle Massive. Kanon fin Muscle Yankee søn, som blev rost til skyerne under vores tur til Florida.

Vi var på den svenske Eliteauktion d. 25 maj på Wenngarn i Stockholm med tre fine åringer. De blev solgt fornuftigt men så heller ikke mere og grunden er så klart selve auktionen på Wenngarn. For at sige det kort, den egner sig ikke til en Eliteauktion i eliteløbesweekenden. Der kom ca. 5.000 besøgende og alt var nærmest kaos. Selve auktionslokalet var slet ikke egnet til at afholde auktion i den størrelse. Tør slet ikke tænke på, hvordan det havde været i tilfælde af regnvejr.  Mange mennesker forlod simpelthen auktionen.  No good !  Det positive element er at plagene gik til rigtig gode trænere. Easy so Easy ( 100.000 kr. ) til Claes Sjöström på Solvalla, Embrace my Dream ( 150.000 kr. ) til Untersteiner og Eye for Showtime ( 110.000 kr. ) til Oskar Svanberg på Mantorp.

På væddeløbsfronten har vi haft en fin vinder i Buckaneer, som for Gordon Dahl vandt en flot sejr sidste uge. Blackhawk var ude på Solvalla om søndagen. Det blev for hårdt med dødens men  han skal nok komme igen med et bedre oplæg.

I weekenden er det Simonis 60 års fødselsdag i Polen, det glæder vi os til 🙂