Eye for showtime efter Broad Bahn med Ultra Håleryd som mor.

Torsdag d. 19 Maj var en god dag. Ultra Håleryd fik et dejligt hoppeføl med Broad Bahn som far. Ultra`s første afkom er Sophias Blush rek. 1.12,0  1.3 mill. kr. så super med en lillesøster til hende. Det skal måske lige nævnes at Ultra også har lavet Real Showman rek. 1.11.0  900.000 kr. så hendes føl er interessante i alle sammenhæng og derfor blev hendes 1-åring også solgt allerede her i starten af året. Samme dag fik vi mail fra Frankrig at Laker O.K. er konstateret drægtig med Ready Cash sønnen Bird Parker. Han er mere interessant nu end nogensinde ved at slå de bedste franske i Caen og han vil utvivlsomt tage kampen op med Bold Eagle fremtidens fra franske storløb. Bird Parker er en stayer af rang og efter sigende skulle han komme til Harpers på Elitløbsdagen i Stockholm. Ham glæder vi os til at se. Søndag d. 22 Maj bliver en ret spændende dag. Blackhawk skal ud i et løb for de bedste tyske 3-åringer med en præmiesum på 20.000 Euro. Han er favorit men den anden 3-åring som Mollema også har i træning Dreambreaker, er ikke sådan at bide skeer med. Dreambraker er en hurtigere starter og kan tage spids fra alle i feltet. Hvor Blackhawk kommer til at sidde, afgør hvem som vinder.