Så kom vores første føl i år e. Up and Quick og Langala Dream !

Gennem den sidste måned tid er der sket rigtig dejlige ting. På væddeløbsfronten fik Slide so Easy en flot sejt for sin nye træner Flemming Jensen i Billund. Måske var det mere måden han afgjorde på som var rigtig positivt. Der var mere at køre med trods vindertiden på 1.13,6. Spændende at følge ham de næste par starter om der er sket yderlige fremgang, det kunne meget vel tænkes. I fredags d. 1 April var 3-årige Blackhawk ude i et prøveløb i Holland, hvor den spadserede rundt i 16,3. Han var jo ude allerede som 2-åring hvor han debuterede i 1.14,5 i Tyske Breeders Crown. Nu bliver der gået efter et løb, Det Tyske Derby ( køres som 3-årige ) i Juli måned. Han trænes af dygtige Arnold Mollema, så Blackhawk har alle muligheder at komme til finalen. Man kører som i Sverige med prøver hvor man skal være 1 eller to`er for at gå videre, sådan skal væddeløb være og ikke alt det med pointsystem og tidligere præstationer. Forleden fik vi vores første føl i år. Et super smukt hoppeføl e. franske Up and Quick (FR) og vores Canadiske følhoppe Langala Dream. Hun er lillesøster til bl.a Lorenzo Dream som i US har sat rek. 10,3  og tjent 6,3 mill. kr.  Klart der stille store forventninger til sådan en hoppe, så det er bare at give hende den bedst mulige opvækst. Hun kommer at hedde Embrace my Dream. Langala Dream går nu til den svenske unghestestjerne Mister J.P. og det er ikke helt tilfældigt. Hans far er Taurus Dream og Taurus Dream er også far til før omtalte Lorenzo Dream. De to solgte 1-års hopper Googla In og Darsharna gik til deres ny ejer Stall Invexbo i Sverige i sidste uge. Det var dejligt at læse disse linier fra Stall Invexbo hjemmeside: ” I Söndags var vi i Västervik och tittade till våra tre ettåringar som studsar runt på Stall Gustafsberg hos Roger, Vi blev smått imponerade av alla tre men dom båda stona, Googla In och Darshana som vi fött upp i Södra Danmark var helt makalöst fina, även Roger instämde och uttryckte att det var kanske dom finaste ettåringar han sett vid denna årstiden på år och dag, så vad månde bliva ?? Gumball In efter Muscle Hill var också väldigt fin men betydligt svårare och få en lugn minut med i hagen då ca 10 talet ettåriga hingstar fullständigt klättrade på oss hela tiden i hagen och så roade dom sig med att rulla i leran och geggan så dom var mer som skitiga isbjörnar än ljuvliga unghästar. “

 Som opdrætter bliver man glad når man læser sådan nogle linier. Så har arbejdet da ikke været helt forgæves.