Så skal vi i gang med ny sæson.

2019  er vi allerede godt i gang  og  vi skulle meget gerne ramme de samme fine cifre som vi sluttede 2018 med. De har været småt med startheste her i Jan/ feb. blot et af vores afkom har startet og det er Darshana som har hentet nogle fine placeringer og tjent 60.000 kr. men bare rolig kanonerne står i kø for at komme ud, så der vil hurtigt komme andre boller på suppen allerede her i marts / april. Slide so Easy ser fantastisk ud og Flemming Jensen ser meget optimistisk på denne sæson. Man regner med sæsondebut i starten af April. Under 2018 er sket meget på følhoppe siden. Nogle er skiftet ud og andre er kommet til.  Nyt blod har altid været vores varemærke og det gælder både på hoppe og hingste siden. Vi købte to følhopper fra Italien, Classic Toy og Majestic Angel. Classic skal fole allerede her slut Februar hvor faren er italienske Pascia List. Classic har en 5-årig hoppe Vanatta , med samme far som har tjent 1.1 mill. kr. , så det er med spænding vi ser frem til det føl. Majestic foler først i maj ved Muscle Massive og ham kan vi rigtig godt lide. Vores 1-års Gauguin er også efter ham og ser kanon godt ud. Den sidst ankomne nye følhoppe er Swinging Single. Super stammet hoppe som er drægtig med Magic Tonight . Deni Cheval har vi beholdt og hun er drægtig med Creatine . Altså 4 spændende føl er i vente. Alle hopper er booket og også her taler vi om nyt blod, bortset fra Swinging Single som går til Zola Boko. De andre tre hingste er Nuncio, Twister Bi og Dominium Beach. Foto er med de to nye italienske følhopper.