Slide so Easy med ny sejr på Lunden :)

Det går godt i øjeblikket for vores heste i udlandet. Always so Easy vandt sin niende sejr i træk i Norge men kiksede desværre i sin tiende start. Allerede før løbets start kunne man godt se at det ikke var den Always man havde set alle de andre gang. Hun var svedt op og hendes trav var ikke rytmisk som det ellers er hendes varemærke. Hun tog spids men allerede på sidste langside var der udsolgt. Mon ikke hun lige bliver tjekket igennem inden hun kommer til start igen. Et eller andet var der i vejen. Derimod  var Slide so Easy helt fantastisk i N.J. Kosters Memorial. Han fik dødens trods startplads fra anden række bag bilen men Kenneth Nielsen, satte sig bare stille og roligt udvendigt på den førende. Da der manglede 500m, trykkede Kenneth på speederen og Slide forsvandt fra de andre. Han bliver selvfølgelig spændende at følge i tiden fremover og ligeledes spændende at se hvor træner Flemming Jensen vælger at starte ham. Finalen i Liga 1 d. 3 December på Lunden, kunne være et oplagt løb til ham. Vi må se. Den sidste der skal nævnes er Cool Canadian. Han vandt en flot sejr i Norge på en måde som lover godt for fremtiden. Han nu startet 6 gang og vundet de tre af dem. Løbet forleden blev vundet 1.16.1 over 2140m hvor han var helt overlegen. Han må ha rigtig meget til gode i 2018, da han er taget stille og roligt her i år. Foto er Slide so Easy som 1-års.

SONY DSC