Vi har indenfor det sidste stykke tid haft to rigtig fine vindere, som begge har vundet med “det halve opløb”. Wham Bam Boo vandt i sidste uge for Flemming Jensen på Åby, på en meget overbevisende måde. Konkurrenterne blev efterladt på opløbshjørnet og resten var en ren spadsertur. Det var anden sejr i tre starter. I går på Jägersro var det så Tudor med Johnny Takter, som gjorde en ligende præstation. Spids og slut ! Rundt hjørnet, forsvandt fra de øvrige og både tusserne og det norske var i behold. Ham Tudor en stærk som en bjørn ( distancen var 3140m ) og får han først spids, er der ikke mange i hans klasse, som går forbi ham. Den nærmeste fremtid bliver spændende at følge. Unghestene er begyndt at røre på sig og der skulle meget gerne komme gode resultater fra den kant de næste par måneder. Vi nærmer os også tiden, hvor den første følhoppe skal fole. Det bliver Deni Cheval, som er drægtig med Raja Mirchi. Hun er sat til 12 April, så vi må håbe der kommer lidt mere varme fra midten af April. Forleden fik vi en god nyhed. Coco Cabana ( foto som føl ) er kommet gennem nåleøjet og er udtaget til svenske Eliteauktion. Hun er en rigtig lækker hoppe efter Ready Cash og Family Ås og som har alt det en plag på nuværende tidspunkt kan byde på. Hun går omkring 1 Maj over til Nicolaj Andersen, for at blive gjort klar til auktionen slut maj i Stockholm. Ha en rigtig god Påske.